24. maj.

På onsdag den 24. maj har vi vores første match i Metal Speedway League på hjemmebanen Kjærgaard Speedway Arena.
Så er holdet på plads, vi har sæsondebut til Krystian Pieszczek som til denne sæson er rykket op som A-kører. Der kommer også en ny spændende ung australier, Nicholas Morris som vi glæder os til at se på banen i Grindsted.

”Vi har ikke fået den start på sæsonen som vi havde håbet på, vi har ikke haft heldet med os. Blandt andet måtte vi køre det meste af matchen i Holsted kun med 4 kører efter Mazur styrtede i sit første heat. Vi skal have det hele til at fungerer for at vinder over Holstebro der i onsdags kørte lige op med Esbjerg.” Siger holdleder Morten Peterson.

”Vi stiller med et ungt internationalt hold, som A-kører den 21 årige polak Krystian Pieszczek, som B-kører og ny i truppen australske 23 årige Nicholas Morris, som den anden B-kører franske 24 årige David Bellego, vores D-kører 22 årige Emil Grøndal og sidst men ikke mindst C-kører 28 årige Jesper Søgaard.”

”Det er et spændende hold der alle er opsatte på at føre holdet til en sejer over Holstebro, der kommer med formstærke Kenneth Bjerre. Jeg ser Holstebro som et hold vi skal slå, en sejer på onsdag er vigtig for moralen inden vi igen fredag skal møde Holstebro i Holstebro.” fortsætter Morten Peterson

Mød friskt frem på onsdag, vi har som forgående år lavet en aftale med Billund Kommune som betaler indgangen.

De to hold stiller som følgende:

GSK

1. Krystian Pieszczek
2. Nicholas Morris
3. David Bellego
4. Emil Grøndal
5. Jesper Søgaard

Holdlederassistent.: Stig Schrøder
Holdleder: Morten Peterson

HOSK

1. Kenneth Bjerre
2. Ulrich Østergaard
3. Lasse Bjerre
4. Kasper Lykke Nielsen
5. Lasse Pørtner

Holdleder: Erik Villadsen